Portefolie 2

Wikipedia
(Uredigeret form!)

Indledning
Jeg vil i denne opgave forsøge at afdække brugen (og misbrugen) af Wikipedia, og hvor-dan det kan være, at så mange mennesker verden over bruger sitet til at hente og poste infor-mation. Ordet Wikipedia må formodes at være en sammensætning af wiki og encyklopædi. En wiki er noget brugerskabt, mens en encyklopædi er et leksikon, altså er Wikipedia et bru-gerskabt leksikon. Alle kan oprette og ændre i artikler i Wikipedia, hvilket kan give usikker-hed i rigtigheden af oplysningerne, man får derfra.

Fakta om Wikipedia
Wikipedia indeholder omkring 95.000 artikler på dansk og omkring 2,6 millioner på en-gelsk . Det er et krav at alle artikler skal skrives med en neutral synsvinkel, altså skal man skrive så objektivt som muligt uden at give udtryk for sin egen holdning til emnet. Dog er det tilladt at give fortælle synsvinkler på en sag, så længe man ikke kun kommer med synspunkter fra den ene side af sagen. Men mere om det senere. Her kommer først lidt fakta om Wikipe-dia.
Wikipedia blev startet den 15. januar 2001 som en underafdeling af en dengang stor en-gelsk encyklopædi kaldet Nupedia. Nupedia var et forskerstyret leksikon, der eksisterede fra marts 2000 til september 2003. Men Wikipedia voksede og blev hurtigt størere end Nupedia. I modsætning til Wikipedia var Nupedia ikke en wiki. Det var mere bygget op som et normalt leksikon, hvor nogle eksperter udtalte sig om emnerne.
I starten, da der kun var Nupedia, blev der ikke lavet ret mange artikler, fordi det tog tid og arbejde fra mange eksperter. I det første år blev der kun skrevet 12 artikler til Nupedia.
I modsætning til Nupedia, bliver Wikipedia hele tiden udviklet. Folk ”slås” oven i købet om forskellige statements, og retter frem og tilbage i de samme poster, og lige efter store be-givenheder bliver der oprettet poster på Wikipedia, som fortæller om disse hændelser.

Uddybende beskrivelse
For bedre at kunne forstå ideen med Wikipedia, må vi se på den måde det er opbygget.
Enhver kan med et lille klik ændre i Wikipedia. Dog skal det siges, at alle ændringer kan ses i en log, og derfor er eventuelt hærværk nemt at udrede. Ulempen ved en sådan log er jo nok at der kan opstå en kamp mellem to synspunkter, hvor folk så retter frem og tilbage på hinandens indlæg, for at få det de mener er sandt igennem. En administrator kan så eventuelt låse en artikel, der er udsat for dette.
En administrator er en bruger der har udvidede muligheder i forhold til redigering og overvågning af siden. Disse værktøjer er hovedsagligt designet til kampen mod hærværk. Fx. er der sider, som kun administratorer kan ændre i. Normale brugere kan ikke slette artikler, det skal man være administrator for at gøre. Et eksempel på en låst artikel er George W. Bush. Dette er højst sandsynligt gjort for at mindske eventuelt hærværk.
Ud over at låse artikler kan administratorer også blokere for adgangen til siden for folk som laver hærværk. Denne blokering kan udmøntes i sletning af personens bruger og/eller ban af deres IP-adresse.
I en artikel i Washington Post, kaldet: “It's on Wikipedia, So It Must Be True”, diskutere Frank Ahrens fænomenet med at folk blindt stoler på Wikipedia uden at tænke kritisk. Da det jo er redigeret af alle, skal man nok lige dobbelttjekke oplysningerne før man bruger dem.
På mandage kan man på en amerikansk TV-kanal se ”Colbert Report”. Colbert har talt, om noget han kalder ”Wikiality” , som er ideen om, at hvis du siger noget er sandt, og nok mennesker er enige med dig, så bliver det sandhed. Det er lidt det samme med Wikipedia, der, som jeg tidligere har sagt, ikke bruger kildeangivelser i deres artikler. Altså kan jeg skrive noget vrøvl på Wikipedia med andre brugere som eneste censur. Der er eksempler på folk som har oprettet artikler om lande, der ikke eksisterer. Både med flag, areal, beliggenhed og andre fakta.
I den danske version af Wikipedia har de også nogle fremhævede artikler. De kan ses på forsiden og er fx: Ugens artikel og Dagens skandinaviske artikel.
Ugens artikel bliver valgt af brugerne. På Wikipedia kan man som bruger gå ind og stemme på, hvad der skal være ugens artikel i en bestemt uge. Problemet er bare, at man skri-ver sig ind i et dokument, alle kan rette i.
Hvis der er noget man gerne vil finde, så har Wikipedia en søgemaskine. Både til deres egne sider og til hele nettet. Den heder http://www.wikiwix.com. Hvis jeg fx. søger på Dan-marks Biblioteksskole, får jeg en lang liste af resultater ligesom på Google og andre søgema-skiner, men jeg får også en liste i højre side med artikler på Wikipedia, Wikisource, Wiki-books osv.

Analyse
I min startrefleksion skrev jeg en definition på medier ned: ”Medier er: ”En kanal for udbredelse af information, bl.a. tv, radio og aviser” . Dvs. at medierne er vores hovedkilde til information. Det giver medierne en enorm magt med hensyn til, hvad de vælger at formidle til befolkningen, og hvilken måde de vælger at formidle det på.” Fra min startreflektion . I Wi-kipedia er det jo som sagt brugerne, der vælger, hvad der bliver skrevet. Altså bliver man nødt til at forholde sig kritisk til, hvad der bliver trykt, fordi man mangler den vigtige ting der he-der kildeangivelser. Hvor har forfatterne til en artikel på Wikipedia sine oplysninger fra? En ting er, at det skal være upartisk, en anden ting er, om det fakta der bliver bragt så rent faktisk er sandt.
Leksika er formidling af viden. For at forstå hvordan det fungerer, må vi se på forskelli-ge leksika. Alle medier giver udtryk for en holdning, og leksika er ikke nogen undtagelse.
Som jeg skrev i min indledning lægges der meget vægt på fra Wikipedias side, at artiklerne skal være upartiske. Hvis man sammenligner med et andet online leksikon som fx. leksi-kon.org, ser man en stor forskel. Hvor Leksikon.org tager stilling til emnet (i dette tilfælde FARC), forholder Wikipedia sig neutral og fortæller blot lidt fakta om emnet. (for Url til føl-gende, se bilag)
Fra Leksikon.org: ”Den repræsenterer landets fattige befolkning overfor det stenrige og ultra-voldelige borgerskab, der årligt via sine revolvermænd og dødspatruljer myrder tusindvis - især fattige bønder og landarbejdere i landområderne.” Som det kan ses i det udvalgte tekst-stykke tager Leksikon.org i den grad stilling gennem sit ordvalg. Se fx. ”overfor det stenrige og ultravoldelige borgerskab”. Her ser vi en tydelig holdningsdannelse med ord som: ”sten-rige” og ”ultravoldelige”. På Wikipedia er tonen en helt anden. Her siges der: ”FARC er en revolutionær, kommunistisk, væbnet oprørsgruppe i Colombia og ulovlig ifølge colombiansk lov. Gruppen blev grundlagt i årene 1964-1966 som en militaristisk fraktion af PCC – Parti-do Comunista Colombiano, det Colombianske Kommunistparti.” I denne artikel tages der ikke stilling fra forfatterens side, det må være op til læseren selv at bedømme, sådan som for-skrifterne lyder på Wikipedia.
Jeg tog en tur på biblioteket for at finde et leksikon i bogform. Og der havde de kun ”den store danske encyklopædi”, som jeg har på Cd-rom, og der er FARC, som jeg jo bruger som sammenligning slet ikke nævnt som selvstændig tråd.
Fordelen ved et trykt medie er, at de oplysninger der står i det, kommer fra en kilde der højst sandsynligt underbygger sine fakta ved kilde angivelser. Derudover ved man at det med stor sandsynlighed er nogle mennesker, der rent faktisk har forstand på emnet, der har skrevet artiklen.
Fordelen ved et digitalt medie, som Wikipedia, er, at det bliver opdateret hele tiden og ikke bliver forældet. Wikipedia bliver hele tiden opdateret på grund af den nemme tilgang og det store antal brugere. Der er dog det problem, at man ikke ved om det der står (eller som der er blevet rettet om til) er sandt, fordi det på Wikipedia kan knibe med kildeangivelserne.

Diskussion
Man kan godt argumentere for at Wikipedia er videndeling på højt plan. Dog vil jeg, som tidligere nævnt, mene, at det er mange folk bruger det, og retter i det, ikke som udgangspunkt er rettesnor for at det der så står i encyklopædien så er sandt. Der er eksempler på at folk har oprettet tråde om ting, der ikke findes og fået andre til at tro på det.
Smith har i 2007 omtalt, noget han kalder: ”Social Software Building Blocks”. Det er en model, man bruger til at identificere brugen af et socialt netværkssted. Er Wikipedia så et socialt netværkssted? Det vil jeg mene det er, fordi:
Det er redigeret af brugerne, altså er der et socialt aspekt i ”kampen” mellem flere synspunkter. Dette kan tildeles lægges ind under aspektet ”conversations”, som er vist med lysegrøn her til venstre.
Lysegrøn betyder at det er et støttende element for netværksstedet, mens mørkegrøn betyder at det er en ting der er i centrum på det pågældende websted.
Et hurtigt oprids af de fire vistes betydning:
Identity/Identitet: En måde hvorpå man kan identificere brugere i systemet.
Sharing/Deling: Den giver lidt sig selv, da alt på Wikipedia jo handler om at dele sin viden med andre.
Conversations/Samtaler: Har jeg lavet delvis, da Wikipedia giver muligheder for diskussion gennem fanen af samme navn.

Reputation/Ry: Hvis der er nogle der laver ”hærværk”, går der ikke lang tid før det er ude over hele Wikipedia, og så er hærværksmagernes ry fuldstændig ødelagt. Hvis man laver hær-værk, kan man også blive banned fra siden af en administrator, som jo også er en normal bru-ger.
En stor ulempe ved Wikipedia er, at det ikke kun er privatpersoner der retter oplysninger. Efterretningstjenester kan fx. også gå ind og tilrette oplysninger efter behov. De har højst sandsynligt et udvidet søgesystem eller nogle udvidede muligheder for censur, som vi norma-le dødelige ikke kommer i nærheden af.
Men selv om alle mulige luskede foretagne også kan rette i Wikipedia, er det stadig en udtryksform, hvor alle kan komme til orde. Det eneste der stopper det i at være den ultimative form for ytringsfrihed, er at andre kan rette i det, man har skrevet.

Opsummering og konklusion
Jeg har funder ud af, at Wikipedia er et udmærket suppleringsleksikon til de etablerede leksika, og at dets store force bl.a. ligger i, at alt skal skrives med neutral synsvinkel. Ulem-pen ved Wikipedia er helt klart, at det kan blive misbrugt til at fremme forskellige interesser, meninger og synsvinkler som er konstrueret for at få andre til at tro noget andet end, hvordan tingene er i virkeligheden. Derudover kan der blive bragt masser af forkerte oplysninger bare på grund af skribentens uvidenhed.

Literaturliste
http://www.wikipedia.dk
http://www.wikipedia.org
Den store Danske Encyklopædi 2007:
Ingen opslag, da FARC ikke stod i, som jo var det jeg brugte til sammenligning.
FARC opslag:
http://www.leksikon.org/art.php?n=5060
Frank Ahrens artikel: ” It's on Wikipedia, So It Must Be True”
http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2006/08/05/AR2006080500114.html
Henrik Hermanns artikel: ”Læs det hele først på Wikimedia” http://www.bibliotekspressen.dk/artikel.asp?id=5594
Social Software Building Blocks: (figur)
http://nform.ca/publications/social-software-building-block